HD-gruppen

HD’erne – HjemmeDasker

Ja, kært barn har mange navne, men her er ikke tale om børn, men ældre mænd!

HD-gruppen blev startet af Harald i december 2009 og tænkt som et sted, hvor havnens mandlige pensionister kan mødes og hyggesnakke over en kop kaffe nogle timer en gang om måneden i vinterhalvåret. Gruppen består fortsat i bedste velgående, og godt fyrre medlemmer deltager, som de nu har tid og lyst.

Hvornår mødes gruppen:

Den første tirsdag i måneden fra og med september til og med maj.

Kl. 09.30 brygges der kaffe af de først ankomne, og så går snakken derefter.

Man skal ikke tilmelde sig, blot mød op.

Hvad sker der:

Der bliver fortalt historier, og snakken går lystigt.

Måske er der en, som viser nogle billeder, holder et lille foredrag e. lign.

Der drøftes muligheder for udflugter, og gruppen har gennem årene været på rigtig mange ture og virksomhedsbesøg.

Derudover en hyggelig julefrokost og afsluttende frokost.

Hvem kan være med:

Du skal som udgangspunkt være medlem af Bådelauget, være pensionist og være mand. Det sidste kan virke diskriminerende, men er ikke tænkt sådan. Det er et forum for havnens ældre mænd, og kvinderne har efterfølgende fulgt ideen op med gruppen HAD´erne.

Gruppens ”Tovholder” er p.t. Jens Arne Tams (tlf. 21951434) assisteret af Peter Storm m.fl.

HAD-gruppen

HAD'erne - HårdtArbejdende Damer
Alle kvinder, der er medlem eller har en samlever, der er medlem af Nappedam, er velkomne i HAD eller "Nappedamstrikkerne".
Vi mødes fra september til maj - 2. og 4. tirsdag i måneden fra kl. 14.00-16.00.
Vi har på skift brød med til kaffen. 
Vi betaler et beløb, der går til kaffe og til hjælp til frokost, som vi holder til jul og til forårsafslutning.
Når vi mødes, kommer strikketøjet frem, og snakken går lystigt. Det er ikke et "must", at man strikker.
Nogle gange finder vi på at lave udflugter - det kan være til garnforretninger, cafebesøg m.v.
Kom og vær med, her er en hyggelig mulighed for at lære andre sejlerdamer fra havnen at kende.